dialekt.dk – Københavns Universitet

dialekt.dk
Resize Print Bookmark and Share

Forside

Velkommen til dialekt.dk

Denne hjemmeside handler om dialekter, sprog og sproglig forskellighed.
Dialekter er virkelighedens sprog. Fra Gedser til Skagen, fra Vollsmose til Hørsholm og fra Nørrebro til Aabenraa tales dansk på mangfoldige måder.
I Danmark har vi en lang tradition for forskning i dialekter og sproglig variation. På denne side formidles noget af denne forskning, så vi alle kan blive klogere på hvordan og hvorfor dansk tales på forskellige måder.

 

I Danmark er vi desværre ikke altid gode til at forstå og tolerere de mange slags dansk. Med denne side vil vi gerne bidrage til at skabe øget tolerance over for sproglig forskellighed.
Alle i det danske sprogsamfund kan blive bedre til at åbne ørerne for større sproglig variation.
Vellykket kommunikation er ikke kun den talendes ansvar, men afhænger også af en kompetent, åben og tolerant lytter. Dialekttalende dropper deres lokalsprog hvis vi griner af dem når de taler, og udlændinge marginaliseres hvis vi ikke kan tolerere dansk talt med accent.